Royalties har eksisteret siden 2011 og uddannet 400+ talenter, der i dag besidder både store og små stillinger indenfor de kreative erhverv, fylder landets playlister og livescener og skaber morgendagens nye formater for kulturoplevelser.

Forløbet er skabt af VOLCANO og er en del af strategien om at bruge kunst, kultur og kreativitet som strategisk løftestang til at skabe levende og kulturelt mangfoldige byer. Vi tror på de kommende generationer og engagerer, inspirerer og klæder ungdommen på til at tage aktivt del i udviklingen af landets musik- og kulturscene.

Royalties drives af tidligere kursister, der både udvikler og administrerer forløbet. Lær projektlederne at kende nedenfor.

SIGNE SØNDERHOLM

Som projektleder på Royalties har jeg ansvar for sessions og kursister. Derudover sidder jeg ansat som kommunikationkoordinator og projektleder hos Volcano, laver Intern Produktion hos lydfirmaet TourCare, arbejder som Tourmanager for Kind mod Kind, samt deltager i bestyrelser, driver projekter og laver oplæg i Vestjylland. Jeg gik selv på Royalties i Odense fra 2022-2023.

Jeg har arbejdet med kulturprojekter på tværs af genre siden 2016, hvilket har givet mig mange af de kompetencer jeg bruger til dagligt.

 

SARAH JERG

Jeg arbejder som projektleder på Royalties og gik selv på kurset på årgang 21/22. Til daglig arbejder  jeg som projekt/artist – manager og booker i navnløs management. Her arbejder jeg med vækstlagsartister og udviklingen og afviklingen af deres karrierer. Ellers arbejder jeg en gang i mellem som afvikler og lystekniker på forskellige venues, og som talentscout på Universal Music.

Ellers serverer jeg kaffe til morgentrætte kunder i en kaffebar, laver events i Ungdommens Demokratihus og holder oplæg.

JOSEPHINE RUED SØRENSEN

Foruden mit arbejde som projektleder på Royalties, arbejder jeg som kommunikationsmedarbejder for Volcano A/S, lydbogsindlæser for BibMedia og studerer kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på Amager. Derudover har jeg mit eget artistprojekt, og jeg har selv gået på Royalties forløbet på årgang 23/24.

Tidligere har jeg arbejdet som frivilligkoordinator, kommunikationsmedarbejder og afvikler på Alive Festival, teateranmelder gennem UngtTeaterblod samt ageret projektleder/manger på diverse kulturelle projekter.   

ANDERS BROGAARD

Jeg er projektansvarlig på Royalties, hvor jeg står for den strategiske udvikling, nye partnerskaber og daglig sparring.

Jeg er uddannet cand.mag i Dansk med en profil i strategisk kommunikation og ansat som konsulent og udvikler i VOLCANO.

Jeg er guitarist i Wildr, er manager for Løsgænger, booker for Alive Festival og co-founder af Thy Music Collective.