Agnete Elvstrøm Kai

Jeg er ung fra Jylland, og jeg nyder at have kultur og musik som del af min hverdag. Jeg er stifter af ungehuset “Sporet” i Odder. Jeg er booker og arrangør, og jeg drømmer her på Royalties om at finde min vej i musik- og kulturbranchen.

Albert Rosenstock Thal-Jantzen

Jeg er producer, artist, sangskriver, DJ og projektleder. Jeg har produceret musik i 6 år og bevæger mig primært indenfor elektronisk og pop. Jeg var også mit eget projekt ved navn Albert Rosen. Så er jeg medstifter og projektleder af Projekt Thermal, som er et projekt der forsøger at få flere elektronisk musik-arrangementer med fokus på UK Garage og House, og med inspiration fra Boiler Room konceptet.

Alma Simmelsgaard

Jeg hedder Alma Simmelsgaard. Jeg er sangskriver, sanger og musiker bag mit soloprojekt ‘NOLA.III’ som er elektronisk pop med inspiration fra hyperpop. Derudover spiller og skriver jeg i afro/jazz/nordisk musikkollektivet ‘KÖZ’. Jeg har stor passion for sangskrivning og produktion, men også for live performance og iscenesættelse.

Bille Bøttger Thunbo

I min hverdag er jeg bartender på et spillested og frivillig inden for venues i København. Hvor jeg blandt andet skal til at afvikle, booke og arrangere hos spillestedet RAV. Jeg er stadig ny indenfor musikbranchen, men har mange ambitioner fremad. Jeg drømmer om selv at arrangere og kuratere live musik og arbejde bag om scenerne i musikbranchen. Derudover laver jeg også mit eget musik, som jeg selv spiller, skriver og producerer.

Caroline Frandsen

Jeg er sanger og sangskriver fra Nordjylland. Jeg er bosat i Århus, hvor jeg læser jeg en bachelor i sangskrivning på Det Jyske Musikkonservatorium. Jeg skriver primært sange til mit Merry, der bedst kan beskrives som mørk-pop sød-rock musik. Jeg elsker koncerter, og live musik, og har de seneste år arbejdet en del som booker og afvikler.

Emilie Bonde Onstrup

Jeg er sanger og sangskriver. I øjeblikket arbejder jeg primært på mit eget solo projekt “EMI LIA”, som er et dansksproget elektronisk popprojekt. Derudover skriver jeg sange for andre artister på både dansk og engelsk, og læser multimediedesign med speciale i content creation.

Emma Lindquist

Jeg er sangskriver og sanger og udgiver musik i mit eget navn. Elsker pedal steel og mundharmonika. Skriver folk/ country/ indie-pop. Vil altid være en sucker for blues solo.

Emma Seeberg

Jeg er sangskriver og artist under navnet EMMA SEE. Jeg voksede op på Vestsjælland, flyttede til England i 2016 for at studere sangskrivning og er nu baseret i København.

Frederico Vincenzo Morelli

Jeg er producer og booker. Jeg arbejder hovedsageligt indenfor genrerne R&B og hip-hop, men laver også pop. Jeg er oprindeligt fra Aalborg, men bor nu i København hvor jeg arbejder med forskellige artister fra hele landet. I Aalborg har jeg været med til at stifte et musikkollektiv ved navn Fantastisk, hvor jeg agerer som både producer og booker. Derudover spiller jeg også koncerter med mit kollektiv hvor jeg skifter mellem at være DJ og guitarist.

Freja Larsen

Jeg er en sanger, der kombinerer pop med elementer fra R&B og ønsker at udfordre den gængse popgenre med et mere legende udtryk. Jeg startede for alvor med musikken, da jeg flyttede fra Odense til København, hvor jeg i forbindelse med det, blev optaget på She Can Play i 2023. Dette åbnede op for et samarbejde med dygtige producere, musikere og gode venner.

Gustav Wolf Iversen

Jeg sidder i bestyrelsen i ungdomsorganisationen Skurvognen, hvor jeg er en del af at arrangere koncerter og events landet rundt, samt Danmarks hyggeligste festival….Rudme Festival. Det byder på opgaver med alt fra at booke og fundraise, til at gøre rent og renovere Skurvogne. Derudover er jeg undervejs med et projekt om at starte mit eget booking og mangement selskab.

Ilma Ismail

Mit musikalske univers består hovedsageligt af computer, harpe og vokal. Jeg skriver, komponerer og producerer hovedsageligt til mit eget artistprojekt, men har også sessions med fokus på andre musikere. Min tilgang til musik er meget legende og jeg prøver at udforske så mange soniske identiteter som jeg kan. 

Isa Valentin Prahn

Jeg har de sidste to år været med til at organisere DELTA Festival på Gimle i Roskilde. Her har jeg været en del af bookinggruppen, fundraiset, siddet i styregruppen og været afvikler. Jeg er nu en del af opstarten af et nyt projekt på Gimle, som stadig er i idéudviklingsfasen. Herudover er jeg frivillig i Poesiens Hus, NAPP-redaktionen og spiller selv musik.

Jessica Nicole Pedersen

Jeg er booker, scout hos Universal Music og manager. Jeg brænder for at stå bag scenetæppet og har særlig interesse for upcoming kunstnere samt for at skabe muligheder for deres udvikling. Derudover vil jeg rigtig gerne i gang med noget tourmanagement.

Johannes Bohn

Jeg er professionelt udøvende trommeslager med bred erfaring indenfor jazz, pop, hiphop og soul. Jeg spiller fast med: Annika (den nylige vinder af Tak Rock Prisen 2024, som pt. storhitter i både Norge og Danmark), Anthon Edwards (den tidligere halvdel af den ikoniske pop-duo Citybois), Brothers Moving (funk/rockband, der i 2009 gik viralt på YouTube med en gade-performance i New York) samt sit eget band ELJO (jazz-elektronisk duo bestående af keyboards og trommer).

Karen Lisbjerg

Jeg kan godt lide den kreative proces der er forbundet med at skabe festivaller og events. Jeg ønsker at være med til at skabe et rum for kunstnere, der bevæger sig indenfor mindre kendte og alternative musikgenrer.

Karoline Gordon

Jeg holder til i Aarhus, men arbejder som projektleder på Fermaten og som freelance tourmanager for BÆNCH. Jeg elsker at afvikle og køre store biler, og har senest været tovholder på UMTOs samarbejde med Smukfest, hvor vi holdt verdens fedeste fest i 3 af festivalens shuttlebusser. Til dagligt læser jeg en BA i Æstetik og Kultur på AU, men håber på at lave endnu mere produktion, projektledelse og tourmanagement i fremtiden<3

Louise Søeborg

Jeg arbejder med festivaller og ungemiljøer primært i Roskilde kommune. Jeg har været med til at starte og videreudvikle DELTA festival, hvor jeg har siddet i bookinggruppen siden 2022. Derudover er jeg forperson for ungefælleskabet Ria Kollektivet, et kreativt fælleskab for unge der deler interesse for at skabe og spille musik.

Lucca Dahl

Jeg synger og skriver musik og brænder for at kunne skabe en bæredygtig karriere, som artist på den danske og udenlandske scene. Min musik bevæger sig i poppens univers, men er inspireret af soul, r’n’b og jazz. Jeg balancere mellem at spille ude og få erfaring med live publikum og bruge tid i studiet med nye og etablerede sangskrivere og producere. Jeg arbejder hen imod at kunne være mere uafhængig og selvstændig.

Maiken Thunbo Pedersen

Jeg er musiker og spiller cello med fokus på den rytmiske scene og liveshows. For tiden arbejder jeg med artisterne Østen og Nøx, og er en del af Carl Zinssou Quartet. Derudover er jeg analog dj under navnet DJ Stealyogirl. Min interesse for musikbranchen begyndte, da jeg som frivillig i JazzHouse i Kolding, fik mulighed for at møde mange forskellige kunstnere og prøve nye ting.

Maja Sørensen

Jeg sidder på The Bank, hvor jeg indgår i A&R gruppen og arbejder som Product Manager. En stor del af mit liv har omhandlet musik og derfor har arbejdet omkring artister altid interesseret mig.

Malthe Carlsen

Jeg er sangskriver og producer. Derudover har jeg været en del af Delta Festival i to år og er nu i opstartsfasen med et nyt projekt på Gimle.

Margrethe Møller

Jeg er sanger, sangskriver og performer i projektet Møller. Gennem min musik arbejder jeg med regenerative temaer og økologisk bevidsthed. Jeg har kunstprojektet Jordisk Lyd, hvor jeg faciliterer workshops, der skaber omsorgsfulde forbindelser mellem mennesker og livet på kloden. Altid åben for at samarbejde og skabe nye samtaler.

Mari Chamberlain

Jeg har i litt tid nå vært med på avvikle, planlegge, booke konserter, og mindre festivaler. Dette er noe jeg trives godt med, og vil ta med meg videre her på Royalties. Mine siste prosjekter er å lage raves (eternity rave), en del av surround festival, og være manager for en artist i Bergen. Jeg har et stort hjerte for frivillighet, og ser en stor verdi i dette i musikkbransjen<3

Marie Qvist

Jeg er en rockstar. Bor i Århus (Kolding raised<3) og gør alt, hvad jeg kan, for at hype kulturen i Jylland. Bruger min tid i UMTO, på Turkis, Frontløberne & festivalproduktion – og alt mulig andet, jeg kan få fingrene i. Kan køre teleskoplæsser, prøver at få mine bands på tour og er bedre til at ringes ved end at skrive mails:)

Nanna Vendelbo

Jeg er vokset op midt i alt det fantastiske kulturliv København byder på og har i mange år vidst, at min passion for musik og scenekunst også skal være en del af mit arbejdsliv. Jeg er manager for to artister, Karl August og LILLA, der begge udgiver deres første udgivelser i slutningen af 2024. Jeg glæder mig til at blive en del af et fællesskab med andre, der har samme kærlighed til musikken som jeg og til at blive klogere på musikbranchen.

Nicoline Egholm

Jeg arbejder som tourmanager og SoMe manager. Jeg har altid haft en stor passion for musik, og især live delen er der, hvor jeg føler magien sker. Jeg elsker livet på landevejen, og det ansvar der ligger i at være en god tourmanager. Det er helt klart mit drømmejob, og jeg er spændt på alle de oplevelser der venter i fremtiden.

Oliver Christoffersen

Jeg er netop lige blevet færdiguddannet som lydtekniker, og har derigennem fået massere af blod på tanden for livemusikbranchen. Indtil videre har jeg lavet et hav af koncerter på Rust, samt andre spillesteder. Derudover sidder jeg som festivalleder af Surround Festival.

Oliver Mariotti

Jeg laver Hip-Hop festival i foreningen Urban Breakout. Min rolle er Brand Ambassador. Min virken i foreningen består af Planlægning, afvikling, promovering og partnerskaber. Derudover er jeg manager for en Hip-hop artist der går under navnet La$affair.

Oliver Thorup

Jeg elsker at spille musik 🙂 Jeg spiller trommer for en række bands i Aalborg, samt producerer musik på min laptop. Jeg producerer musik for artisten JOAYAH og spiller trommer i Dør I Dine Arme, Schæfer og Gustav Bjerrum.

Peter Kruse

Jeg er producer, sangskriver og multi-instrumentalist med en bred vifte af genre. Jeg har spillet musik hele mit liv og flyttede sidste år til København for at gå all-in på musikken. Siden har jeg fået etableret flere samarbejder og bl.a. startet på MGK med musikproduktion. Derudover har guitaren i mange år været mit hovedinstrument med virken i alt fra selvskrevne bands og big bands til mine egne produktioner.

Rasmus Malunga

Fra Odense, men flyttede til København januar 2023, for at læse Service- og Oplevelsesøkonom og forsøge at spore den ind på musikbranchen. Pt. Tourmanager for JJ Paulo og partner i Arc Mgzn, hvor vi både laver tøj og har skabt endagsfestivalen “Blinkende Lygter”. Går meget op i kultur, fællesskaber og musik. Kommer fra dansen og musikkens verden og har fået begge dele ind fra barnsben via min Afrikanske kultur. “Du kan godt synes at du selv er rigtig god til noget, uden at det skal betyde at de andre ikke er”.

Sara Tholander

Jeg er artist, producer og sanger/sangskriver. Lige nu arbejder jeg på min debut, som lydmæssigt bevæger siger inden for elektronisk pop. Derudover er jeg performance coach, koreograf, danser og kreativ instruktør. Aktuelt er jeg også i gang med at udvikle og iværksætte et projekt på RMC ((Sound)), mens jeg skriver/producerer for andre og arbejder som freelancer.

Sebastian Bols

Jeg er fra Skive (Jylland, lå). Jeg har været musiker og behind-the-scenes siden jeg var 17, men er på det seneste begyndt at brænde mest for det bag scenen. Det er bl.a. hvordan man kan lave gode forhold for specielt nye og unge artister og musikere, og hvordan kan jeg gøre deres virke så gnidningsfrit som mulig, enten igennem arrangørrollen, tourmagement eller andet. Pt. laver jeg TM for Von Quar og er meget aktiv i organisationen UMTO, samt ungemiljøet i Skive<3

Selma Eistrup Madsen

Inden for musikbranchen arbejder jeg lige nu som ildsjæl i Team Music for Roskilde Festival. Her er jeg programlægger for Firsdays og scout. Jeg har før arbejdet med festivaller og været stagemanager til velgørenhedsarrangementet Natværk. Jeg er netop startet som projektleder hos Friendly PR, hvor jeg har forskellige opgaver inden for SoMe, kommunikation og projektudvikling. At lave arrangementer og bidrage til den danske vækstlandsscene er noget der ligger mit hjerte nært, men er også optaget af arbejdet bag om udgivelser og promovering.

Tilde Hansen

Jeg har søgt Royalties på baggrund af min store passion for musik, koncerter og kreative fællesskaber. De seneste år har jeg haft forskellige roller i forbindelse med projektledelse, management og afvikling. Selvom jeg selv er sanger, og har skrevet samt udgivet musik, ligger min interesse nu mere rundt om og bag scenen/før, optil og under et event eller festival. Det betyder meget for mig at jeg brænder for de projekter og artister, som jeg arbejder og forhåbentlig kommer til at arbejde med.

Tobias Vincentz

Jeg har et dansksproget artistprojekt der hedder “VINZ”. Sammen med venner fra branchen og med inspiration fra bla Frank Ocean og Silk Sonic, har jeg skabt en organisk og poppet lyd med inspiration fra Soul og R&B verdenen. Jeg nyder også at co-write på andre projekter og har blandt andet været med til at skrive “Hun vil forsvinde” udgivet af FURE. Jeg er pt bosat i Sydhavnen.. Desuden har jeg arbejdet som model internationalt de sidste 5 års tid og har været på en masse spændende produktioner i udlandet som har vækket min interesse for sammenspillet mellem modebranchen og musikbranchen.

Victor Aage

Jeg har artistprojektet ‘Victor Aage’, hvor jeg er sanger og sangskriver. Med projektet har jeg været både i Spanien, Berlin og Danmark at spille. Herunder en koncert på SPOT-Festival ’24, og en EP-udgivelse, hvor WHO KILLED BAMBI medvirker. Jeg drømmer om et langt og bæredygtigt liv i musikbranchen, både som sangskriver, udøvende musiker, og som menneske i en usikker branche og verden – både på et nationalt og internationalt-plan.

Vy Sakauskaite

Mit virke i musik branchen er i skrivende stund eksperimenterende. Jeg er en del af et rave kollektiv, hvor jeg står for vores eksterne kommunikation. Jeg laver grafik til vores instagram og facebook, optager og rediger videoer og besvarer henvendelser fra vores gæster . Til hverdag er jeg praktikant ved pladeselskabet Crunchy Frog som product manager. Jeg pitcher musik, lægger SoMe strategi for både pladeselskabet men også selve artisten og er generalt en alt-mulig-kvinde. Vi arbejder med nogle spændende artister og jeg ser mig selv at blive tourmanager for nogle af dem i fremtiden. Jeg drømmer om at starte enten et management, label eller noget helt 3. i mit eget navn i fremtiden, gerne med mine gode venner.

Mathilde Elsborg

Jeg er udvikler på Shooting Stars with Piano concert for unge musiktalenter og laver sidenom booking- og management arbejde i et bookingbureau. Derudover drømmer jeg om at gå selvstændig med mit eget label/management en dag og er hele tiden i gang med at udvikle videre på mine projekter.